Kom og vær med

Vær med til at udvikle vores købmandsbutik, der er det naturlige samlingssted i Gadevang

JORDNÆR bygger på nogle principper om at passe på jorden og det nære:
Lokale økologiske produkter – der giver sundhed og god smag samt nedsætter vores daglige belastning af miljøet
Konkurrencedygtige priser – ved at springe flere led over fra jord til bord spares omkostninger til transport, opbevaring, emballage mm. og ressourcerne holdes i lokalmiljøet.
Intet madspild – rester fra købmandshylderne anvendes efter behov til fællesspisningsarrangementer, syltetøj, chutney mm eller afsættes hos lokale dyrehold
Samvær – der arrangeres aktiviteter af alle slags der initieres af lokale med fokus på at skabe samvær og udveksle ideer for et bæredygtigt lokalsamfund
Bæredygtigt liv – vi inspirerer hinanden til en mere bæredygtig levemåde og understøtter liv i jorden såvel som på jorden

Bliv medlem

Vær med.

Med et medlemsskab er man med til at sikre JORDNÆRS eksistens. Et medlemskab giver mulighed for at deltage aktivt i driften og udviklingen af butik og café. At være frivillig i JORDNÆR giver med 100 procents sikkerhed et inspirerende netværk. Så vær med til at gøre en forskel i lokalsamfundet – det kan godt betale sig. Din støtte går til vedligehold af Jordnærs lokaler og inventar.

Initiativer er meget velkomne

Vi har travlt i JORDNÆR. Frivillige arbejder med indkøb, arrangementer, vedligeholdelse, økonomi, vagtplaner, formidling, sponsorater, produktudvikling, kunsthåndværk og meget mere. Vi har brug for flere hænder, så hvis noget af dette dækker dine kompetencer – eller du har en helt ny ide – hører vi meget gerne fra dig!